Rejsegilde for nyt demensplejecenter
15-11-2019 - Tirsdag den 5. november 2019 blev der holdt rejsegilde for det nye demensplejecenter i Allerød.
I 2013 flyttede de første beboere ind i de 60 plejeboliger i det moderne plejecenter Skovvang i Allerød, der hører under Furesø Boligselskab. Plejecenteret udvides nu med et demensplejecenter (Skovvang II), hvor der bliver plads til 40 demensramte borgere. Alle boligerne får terrasse og udgang til fællesarealer, der støder op til en atriumgård placeret i bygningens midte.
Tirsdag den 5. november 2019 blev der holdt rejsegilde på byggeriet, hvor både projektleder i KAB, Meik Bille Keller, næstformanden i Furesø Boligselskab, Anette Ågård Nielsen, borgmester i Allerød Kommune, Karsten Längerich, formanden for Udvalget for Sundhed og Velfærd i Allerød kommune, Jesper Holdflod Pallesen og administrerende direktør i KAB, Jens Elmelund var på talerstolen.
Der var mulighed for at se de kommende boliger i proces, og så blev der budt på sodavand og varme pølser til alle fremmødte.
Jens Elmelund, adm. direktør i KAB
Anette Ågård Nielsen, næstformand i Furesø Boligselskab
Rigtig mange deltog i rejsegildet